Hvem er jeg?
Gennem flere års erfaring har jeg specialiseret mig i at arbejde målrettet på at fremme trivsel og udvikling hos udsatte børn, unge og familier.
Med en cand.soc.-uddannelse, en bachelor i socialvidenskab og psykologi samt en efteruddannelse i mentalisering bringer jeg en stærk kombination af teoretisk viden og praktisk ekspertise. Min uddannelsesmæssige baggrund giver mig en dyb forståelse for komplekse sociale dynamikker og menneskers udsathed, mens min omfattende praksiserfaring sikrer, at jeg skaber effektive resultater i arbejdet med børn og unge.

Hvad kan jeg?
🏡 Fra uhensigtsmæssige miljøer til sunde fritidsaktiviteter
Jeg støtter børn og unge med at forlade negative omgivelser og finde mening i positive fritidsaktiviteter. Som bindeled til nærliggende sportsklubber og fritidstilbud sikrer jeg, at børn og unge indgår i nye læringsmiljøer, hvor normativ adfærd bliver indlært.
💡 Fra lavt selvværd til erkendelse af egen værdi
Jeg støtter unge i at opdage deres egne ressourcer og potentiale – formuleret i et sprog, de kan forstå og tage ejerskab over.
🔒 Fra misbrug til et liv uden afhængighed
Jeg støtter unge med at påbegynde misbrugsbehandling og skabe en stabil tilværelse uden afhængighed. Med erfaring fra samarbejde med misbrugscentre sikrer jeg det rette match mellem den unge og en konsulent, der passer til deres behov – en nøglefaktor for en vellykket indsats.
📚 Fra skolevægring til aktiv skolegang
Jeg sikrer hurtig og effektiv identificering af de bagvedliggende mekanismer til skolevægring og støtter barnet i at vende tilbage til skolen. Ved behov tilbyder jeg kørsel, indtil barnet igen føler sig tryg ved selvtransport.
⚖️ Fra kriminalitet til positiv samfundsdeltagelse
Jeg hjælper unge med at forlade kriminelle miljøer og finde en meningsfuld vej ind i samfundet gennem struktur, støtte og alternative muligheder.
Det siger andre om mig
"Jeton formår altid at levere et højt niveau til vores opfølgningsmøder. Det er på en inkluderende måde, hvor alle involveredes perspektiver bliver taget i betragtning, uden at han går på kompromis med sine faglige vurderinger"
Børne- og ungerådgiver, 2025
"Du er den største hjælp, jeg har haft. Du har alt min respekt for, hvordan du er som person. Jeg sætter pris på alt det, du gør for mig. Du er den første voksne, der har spurgt mig, hvordan jeg virkelig har det – og hvor jeg har svaret ærligt, fordi jeg føler mig tryg ved dig. Dette citat er et omformuleret uddrag fra et anonymiseret opslag delt på min LinkedIn-profil
Udtalelse fra ung i forløb, 2024
"Sikke en levering! Har siddet til utallige møder i tidens løb i kommuneregi, og har til dato aldrig oplevet så perfekt en overlevering.... Det kunne ikke være gået bedre - takket være dine umådeligt fine og rammende udtalelser" Dette citat er et direkte uddrag fra et anonymiseret opslag delt på min LinkedIn-profil
Udtalelse fra mor til ung, 2025
Faglig profil
Bachelor i socialvidenskab og psykologi (Roskilde Universitet), 2014-2018
Kandidat i socialt arbejde (Aalborg Universitet), 2018-2020
Kursus i mentaliseringsbaseret familiebehandling (Center for Mentalisering)
Effektmåling
Jeg laver effektmåling i statusbeskrivelserne for at sikre, at udviklingen i indsatsen bliver monitoreret over tid. Denne tilgang har til formål at sikre en præcis vurdering af fremdriften og eventuelle justeringer, der måtte være nødvendige.
Dokumentation
Dokumentationen følger Barnets plan og sikrer præcise og relevante beskrivelser og faglige vurderinger. Ved hver indsats vil jeg leve op til de højeste standarder
Kontakt mig
Jeton Aliti - Socialfaglig konsulent
CVR: 38843885
Lilletoften 94, 2740 Skovlunde