Faglige tilgange

LØFT og Mentalisering

I mit arbejde med udsatte børn, unge og familier sikrer jeg høj faglighed og transparens i mine valg af faglige tilgange. Jeg baserer mine valg på to centrale tilgange: Løsningsfokuseret tilgang (LØFT) og Mentalisering. Disse tilgange danner grundlaget for mit pædagogiske arbejde, hvor jeg stræber efter at støtte og styrke familier gennem en empatisk og helhedsorienteret praksis.

I praksis hjælper jeg børn og unge med at identificere deres iboende styrker og anvende dem til at skabe meningsfulde forandringer i deres liv. Ved at rette fokus mod løsninger og fremtidige muligheder er mit formål at danne grundlag for en optimistisk indstilling hos familierne.

Derudover hjælper jeg børn, unge og familier med at styrke deres mentaliseringsevne. Denne evne hjælper børn, unge og familier med at håndtere konflikter mere konstruktivt, opbygge mere empatiske relationer og skabe en stærkere følelsesmæssig forbindelse til sig selv og andre.

Kombination 

Ved at integrere Løsningsfokuseret tilgang og Mentalisering i mit arbejde, skaber jeg en ramme, der både fokuserer på praktiske løsninger og dybere forståelse. Det har til formål at støtte udsatte børn, unge og familier på en måde, der fremmer både umiddelbare fremskridt og langsigtet trivsel.

Jeg tror på, at denne kombination både hjælper med at løse aktuelle problemer, men også styrker familiernes evne til at tackle fremtidige udfordringer på en konstruktiv og sammenhængende måde.

Ved at bruge LØFT kan jeg støtte familierne med at finde konkrete og praktiske løsninger på deres udfordringer. Samtidig kan mentalisering bruges til at forstå de følelsesmæssige og mentale processer, der påvirker deres situation og adfærd, hvilket kan gøre løsningerne mere bæredygtige. 

Systematik og samarbejde

Høj faglighed 

Det er en grundlæggende værdi i mit virke, at jeg baserer mine valg/fravalg på eksisterende viden i det sociale arbejde, så jeg arbejder i henhold til faglige tilgange og metoder, der har en høj grad af evidens. Det sikrer mig en systematisk tilgang, hvor jeg undgår at træffe overfladiske beslutninger, som kan være skadelige i et felt, der er kendetegnet ved en stor grad af kompleksitet.

Særlige kendetegn ved mig er mine refleksionsevner, analytiske kompetencer og brede indsigt i de mekanismer, der ligger bag social udsathed. Min uddannelse i at forstå og analysere dybdegående forklaringer gør mig opmærksom på betydningen af at vurdere børn og unges udsathed ud fra deres specifikke opvækstbetingelser, diagnoser og psykologiske tilstande som traumer, stress, angst og depression. Når forståelse af forklaringerne/mekanismerne, der har affødt den givne adfærd er til stede, så vil den korrekte forståelse lede til mere præcise løsninger. 

Dokumentation

For at sikre en stringent og effektiv dokumentation integrerer jeg ICS (Integrated Children's System) som den metodiske ramme i mine statusbeskrivelser. ICS er med til at strukturere og dokumentere den relevante viden, der er nødvendig for at forstå og støtte den unges trivsel og udvikling på en sammenhængende måde.

I denne proces sikrer jeg, at barnets eller den unges egen stemme og perspektiv altid bliver hørt og taget med i betragtning. Jeg anerkender vigtigheden af at inkludere den unge i deres egen proces, da det er essentielt både for deres ejerskab af situationen og for at sikre, at deres ønsker og behov bliver adresseret på en respektfuld og lovmæssig måde, i overensstemmelse med Barnets Lov.

Samspillet mellem mine analytiske evner og ICS' metodiske tilgang sikrer, at mine statusbeskrivelser ikke blot rapporterer oplysninger, men også tilbyder dybdegående indsigt og handlingsorienterede anbefalinger til at adressere de udfordringer, barnet, den unge og familien står overfor, samtidig med at vi giver plads til den unges stemme i beslutningsprocessen.

Tværfagligt samarbejde

Mine stærke formidlingsevner sikrer optimale betingelser for tværfagligt samarbejde, både før, under og efter netværks- og opfølgningsmøder. Jeg har erfaring med at formidle relevant viden til barnet, den unge og familien på en forståelig måde samt at repræsentere deres stemme overfor relevante aktører.

Min deltagelse i adskillige netværksmøder/opfølgningsmøder har bidraget til, at jeg har udviklet evnen til at dykke ned i kompleks viden og omsætte/formidle den til håndgribelige og praktiske løsninger. Omvendt kan jeg tage simple observationer og formidle dem i en bredere og mere nuanceret forståelse af komplekse sociale problemer.